Helnæsposten årgang 2007

Helnæsposten 2007 nr 1	Helnæsposten 2007 nr 2	Helnæsposten 2007 nr 3
Helnæsposten 2007 nr 4	Helnæsposten 2007 nr 5	Helnæsposten 2007 nr 6
"/>Helnæsposten 2007 nr 7	Helnæsposten 2007 nr 8	Helnæsposten 2007 nr 9
Helnæsposten 2007 nr 10	Helnæsposten 2007 nr 11	Helnæsposten 2007 nr 12

KONGSGÅRDEN PÅ HELNÆS.
Hvornår kongsgården på Helnæs er bygget vides ikke, men vi ved at i 800 tallet var vikingerne her, om så det var konger eller en slags høvdinger. Rolf, som er omtalt på runestenene herfra Vestfyn og Helnæs, står omtalt og nedskrevet i klostrenes bøger fra denne tid i Normandiet. Rolf var af kongeslægt og døbt, så han var ikke en hedning, der var i øvrigt flere af vikingerne, der på denne tid er døbt,
Vikingerne har muligvis været her til vikingetidens ophør omkring året 1060, så kongsgården er sikkert bygget omkring denne tid. Erik Lam skal være født på kongsgården i år 1101 eller 1102 af Erik Ejegods datter Ragnhild og Hakun Hakunsen en jysk stormandssøn,
Dette er første gang der er skrevet om kongsgården, derefter skal vi frem til Valdemar den 2 Sejrs jordebog fra 1231 , hvor der står skrevet, at han har en kongsgård, hvortil der hørte 1/6 part af Helnæs, og som var beboet af en Niels Ulfstand, det øvrige Helnæs var et kongelev, som der blev betalt 20 mark sølv af til kronen.
Kongsgården, som var nævnt med navnet Hegnetskov— "Hagenskov”, blev flyttet herfra Helnæs omkring år 1300 til Store Slotsbankemen bevarede navnet Hagenskov.
Den gl. hovedbygning eller slot blev anvendt indtil ca. 1350 af adelsmænd, derefter er det måske forfaldet eller brændt, og har ikke været brugt til beboelse mere Ruinen lå her til omkring 1850 hvor de sidste rester af den blev fjernet og jorden derfra dyrket under Gl. Ladegård, som var her endnu og i 1856 blev købt fra Hagenskov til fri ejendom.
Ladegården blev drevet som alm, fæstegård under Hagenskov efter 1350.
Fæsteren har været Mahlbonde. Han dyrkede den jord, der havde været lagt ind til den gl. kongsgård, men samtidigt skulle han passe det område, som var bevokset med skov og endnu hørte ind underdet ny Hagenskov. Fæsteren har derfor ikke betalt fæsteafgift til men har udført arbejde i skoven, denne ordning varede til 1667. Det kan ses i de gl. regnskaber efter, at kongsgården er nedlagt, hvor de øvrige fæstebønder gjorde arbejde i skoven med kørsel af træ , en slags hoveriarbejde—for de udførte ikke hoveriarbejde på det ny Hagenskov efter, det var flyttet fra Helnæs. Det var, lov, at de var fri for hoveriarbejde, når der var over 1½mil til god set. Dette var helnæsboerne fri for indtil år 1583. Herefter kom de til at udføre hoveriarbejde på Agernæs da lensmand Erik Hardenberg fik Agernæs lagt ind under Hagenskov. Her skulle Helnæsboerne udføre hoveriarbejde indtil år 1851, hvorefter Agernæs blev solgt fra godset, og hoveriarbejdet blev ophævet for helnæsboerne.