Arrangementer

Mindesammenkomst

Den 17. august 2024 er det 80 år siden, der styrtede et fly ned ved Langøre, og 7 personer satte livet til. Det vil vi mindes ved en sammenkomst arrangeret af flere foreninger på Helnæs. Der bliver  en kort andagt i Helnæs Kirke kl. 10 ved pastor Flensted-Jensen. Derefter sammenkomst i Borgerhuset med kaffebord og lidt udstilling med lysbilleder. Til sidst er der kransnedlæggelse ved Mindestenen på Langøre. Vi håber mange vil deltage og alle er velkomne!
Arrangørerne

Byvandring den 17. september 2022 kl. 14.00

Helnæs Lokalarkiv indbyder alle til byvandring.
Turen begynder på Bøgeskovsvej med parkering ved Bøgeskovsvej nr. 10 og langs vejen ved nr. 5.

Derefter går vi langs Helnæsgaard mod syd og ser stedet, hvor et sagn fortæller, at der har ligget en “Helnæsborg”.

Junker Vigge

Over sagnet, der er en dramatisk kærlighedshistorie, med forbindelse til Varnæs i Sønderjylland, er der lavet en lille film, som vi får at se ved kaffebordet i Borgerhuset, Helnæs byvej 63.
Alle er velkomne! Lokalarkivet

 

Byvandring

Helnæs Lokalhistoriske Arkiv arrangerer en byvandring på Lindhovedvej lørdag den 7. september 2019 kl. 14.00
Deltagerne mødes på parkeringspladsen ved Helnæs fyr. Der vil Eigil Kristensen fortælle om fyrets historie, og for de modige er der mulighed for at komme en tur op i Fyret. På turen tilbage holder vi pauser og hører om gårdene og deres beboerne før og nu.
Efterfølgende samles vi i Borgerhuset til kaffe og billeder.
Alle er velkomne!
Arkivmedarbejderne