Man skal ikke gemme alt for meget, men alt for meget bliver ikke gemt!
Slægt og samfund
Slægtsforskning er blevet meget populær. Mange synes, at det er vigtigt – og sjovt – at samle og gemme slægtens historie, så senere generationer kan opleve, hvordan forfædrene levede, arbejdede, boede osv. I den sammenhæng er det helt naturligt at medtage fotografier, film/video, lydoptagelser ud over dokumenter og papirer.
Lokalarkiverne udfører lokalsamfundenes “slægtsforskning” og bevarer historien på papir og på andre måder – mest om det, der er fælles, men også om private forhold.
Men vi risikerer at få store huller i vores lokale historie, hvis fortællingerne fra vores egen tid får lov at forsvinde. Her er den elektroniske dokumentation i særlig stor fare. Det vil lokalarkiverne gerne gøre noget ved.
Fra analogt papir til digital disk
De fleste synes, at protokoller, dokumenter og billeder skal bevares for eftertiden, og mange sørger for at de bliver afleveret til de lokalhistoriske arkiver, når de ikke længere er i brug. Men papirprotokoller bruges næsten ikke mere. Man nøjes oftest med at lave mødereferater, regnskaber m.m. som datafiler. Oven i købet vælger mange at scanne de gamle sager og sende de oprindelige papirer til forbrænding.
Digitale dokumenter og billeder er praktiske på mange måder. De er nemme at redigere og sprede, og de fylder ingenting. Et stort firmas arkiv kan sagtens rummes på én harddisk. En lille forenings elektroniske arkiv fylder ikke en moderne usb-nøgle op. Men bevares de for eftertiden?
Jo mindre det fylder, jo mere en usb-nøgle kan rumme, jo flere års dokumentation kan gemmes samme sted, og jo mere risikerer at gå tabt.
Holdbarhed
Det, der er skrevet på papir med blæk eller tryksværte, holder meget længe, hvis det bliver opbevaret forsvarligt. Når digitale dokumenter bliver printet med blæk eller toner, er holdbarheden usikker. Analoge minder holder heller ikke altid. Gamle farvefotos falmer, og lydbånd får sus og huller. Og hvor længe holder en cd eller en dvd??
Skiftende formater
Udviklingen inden for den elektroniqko verden er gået meget hurtigt, og den accelererer stadig. Det betyder hurtige skift i metoder og formater. Hvis indholdet skal være tilgængeligt over længere tid, er det nødvendigt at konvertere det, så det kan afspilles på apparater af nyere dato. Det betyder også gentagne konverteringer af det samme stof til endnu nyere format.
Man kan gøre meget selv, hvis man er opmærksom på problemet og på materialets værdi. Men man kan også gå en anden vej.
Hvad kan der gøres?
Personer, foreninger, firmaer og institutioner opfordres til at aflevere sit historiske stof i analog eller digital form til det lokale arkiv.
Hellere små portioner end ingen portioner! Det gælder også materialer fra aktiviteter, der er nedlagt.
En digital kopi af et dokument er også bedre end intet dokument, og så kan man måske aflevere originalen senere.
Vi skal hjælpes ad med at undgå, at alt for mange værdifulde oplysninger og oplevelser hverken bliver bevaret eller konverteret og derfor tabes for altid.
Arkiverne vil sørge for, at materialerne bliver ved med at være tilgængelige i et brugbart format.
HELNÆS LOKALARKIV
