OM AT GEMME

Man skal ikke gemme alt for meget,  men alt for meget bliver ikke gemt!

Slægt og samfund
Slægtsforskning er blevet meget populær. Mange synes, at det er vigtigt – og sjovt – at samle og gemme slægtens historie, så senere generationer kan opleve, hvordan forfædrene levede, arbejdede, boede osv. I den sammenhæng er det helt naturligt at medtage fotografier, film/video, lydoptagelser ud over dokumenter og papirer.

Lokalarkiverne udfører lokalsamfundenes “slægtsforskning” og bevarer historien på papir og på andre måder – mest om det, der er fælles, men også om private forhold.

Men vi risikerer at få store huller i vores lokale historie, hvis fortællingerne fra vores egen tid får lov at forsvinde. Her er den elektroniske dokumentation i særlig stor fare. Det vil lokalarkiverne gerne gøre noget ved.

Fra analogt papir til digital disk
De fleste synes, at protokoller, dokumenter og billeder skal bevares for eftertiden, og mange sørger for at de bliver afleveret til de lokalhistoriske arkiver, når de ikke længere er i brug. Men papirprotokoller bruges næsten ikke mere. Man nøjes oftest med at lave mødereferater, regnskaber m.m. som datafiler. Oven i købet vælger mange at scanne de gamle sager og sende de oprindelige papirer til forbrænding.

Digitale dokumenter og billeder er praktiske på mange måder. De er nemme at redigere og sprede, og de fylder ingenting. Et stort firmas arkiv kan sagtens rummes på én harddisk. En lille forenings elektroniske arkiv fylder ikke en moderne usb-nøgle op. Men bevares de for eftertiden?

Jo mindre det fylder, jo mere en usb-nøgle kan rumme, jo flere års dokumentation kan gemmes samme sted, og jo mere risikerer at gå tabt.

Holdbarhed

Det, der er skrevet på papir med blæk eller tryksværte, holder meget længe, hvis det bliver opbevaret forsvarligt. Når digitale dokumenter bliver printet med blæk eller toner, er holdbarheden usikker. Analoge minder holder heller ikke altid. Gamle farvefotos falmer, og lydbånd får sus og huller. Og hvor længe holder en cd eller en dvd??

Skiftende formater

Udviklingen inden for den elektroniqko verden er gået meget hurtigt, og den accelererer stadig. Det betyder hurtige skift i metoder og formater. Hvis indholdet skal være tilgængeligt over længere tid, er det nødvendigt at konvertere det, så det kan afspilles på apparater af nyere dato. Det betyder også gentagne konverteringer af det samme stof til endnu nyere format.

Man kan gøre meget selv, hvis man er opmærksom på problemet og på materialets værdi. Men man kan også gå en anden vej.

Hvad kan der gøres?

Personer, foreninger, firmaer og institutioner opfordres til at aflevere sit historiske stof i analog eller digital form til det lokale arkiv.

Hellere små portioner end ingen portioner! Det gælder også materialer fra aktiviteter, der er nedlagt.

En digital kopi af et dokument er også bedre end intet dokument, og så kan man måske aflevere originalen senere.

Vi skal hjælpes ad med at undgå, at alt for mange værdifulde oplysninger og oplevelser hverken bliver bevaret eller konverteret og derfor tabes for altid.

Arkiverne vil sørge for, at materialerne bliver ved med at være tilgængelige i et brugbart format.

HELNÆS LOKALARKIV

Torsdagsklubben 40 år

Torsdagsklubbens 40 års jubilæum

Efter flere måneders forsinkelse fejrer Torsdagsklubben sit 40 års jubilæum torsdag den 3. september 2020 kl. 13 i Borgerhuset.

Vi begynder med smørrebrød og ca. kl. 14 skal vi høre ”Rebellen fra Langeland” alias Ole Sørensen fortælle om sit liv og sin særlige tilgang til det sociale arbejde på Langeland. Han evner at fortælle med humor og et glimt i øjet, så glæd jer til en fornøjelig eftermiddag.
Alle er velkomne!
For Torsdagsklubbens brugere er arrangementet gratis.
Gæster bedes betale 50 kr. for smørrebrød og foredrag.

Tag venligst tallerken, kop og drikkevarer med til eget forbrug.
Postevand, kaffe og småkager er på stedet.
Tilmelding nødvendig på tlf. nr. 64771376  eller  23609116  begrænset antal.

Med venlig hilsen
Anne

Indlæg til Folkebladet, marts 2018, Mettes hus

 

Før og Nu

Parti fra Helnæs Byvej

Billederne illustrerer Helnæs Byvej 42 til 38 i henholdsvis 1908 og nu.

Centralt i billedet er nummer 42, der blev opført i 1890. Formentlig blev det bygget af murermester Anders Andersen som bolig for den yngre bror, skræddermester Johan Jørgen Andersen, og dennes familie. I tidsrummet 1898 til 1906 er huset overtaget af en anden skræddermester, Johan Karl Vikkelsø. Herefter og frem til 2006 har huset dannet ramme om erhverv og bolig for flere generationer af samme malermesterfamilie Nielsen. I 1954 udførtes en større om og tilbygning med tilføjelse af vinkelbygning på det oprindelige hus og ændring af det hvide baghus. Fra 2006 har antropolog og keramiker Mette Jørgensen ejet huset og er også kunstneren bag det flotte keramiske stentøjsmaleri på husets gavl mod vejen til stor glade for omkringboende og passerende på vejen tæt forbi.

Nummer 40 blev bygget i 1862 og nummer 38 i 1866. Det sidste har også været bolig for Carlo Jacobsen, ildsjæl, der har haft en uvurderlig betydning for lokalhistorie om og på Helnæs.

Kirsten Rasmussen og Helle Blume

Helnæs Lokalhistoriske Arkiv